VÆRDI- OG

LÆRINGSGRUNDLAG

VÆRDIGRUNDLAG

Tryghed er en vigtig del af Camp Sprog&Sport.

Lige meget om det er overnatningscamp eller dagcamp, er vi meget opmærksomme på, at du skal føle dig tryg – både i og uden for undervisningen. På vores sprogcamp er vi bevidste om, at det for nogle kan være skræmmende især at tale et fremmedsprog. Derfor skaber vi et trygt læringsmiljø, hvor du kan lære et fremmedsprog uden at skulle være bange for, hvad andre skulle tænke. Vores instruktører vil både i og uden for undervisningen holde øje med, at du føler dig tryg og godt tilpas på campen. Vi stræber ikke kun efter at hjælpe, når det trænger – vi stræber efter at skabe rammer, så der ikke er nogen, som føler sig
utrygge.


Faglig og personlig udvikling:
Det er vigtigt for os, at du efter sprogcampen føler, at du har fået et klart fagligt løft. Et fagligt løft kan fx være inden for grammatisk forståelse, ordforråd eller mundtligt sprogbrug. Vi målretter derfor undervisningen efter alder og niveau for at ramme dit sproglige behov bedst muligt.
Hvis du føler dig usikker ved at skulle tale et fremmedsprog, er Camp
Sprog&Sport det rigtige sted for dig. En klar del af vores værdigrundlag er personlig udvikling inden for sproglig selvtillid, da mange unge føler sig utrygge.


Succesoplevelser:

Succesoplevelser er meget vigtige, når du skal lære et fremmedsprog. Hvis du ikke har succesoplevelser i undervisningen, vil du ofte miste motivationen og måske begynde at tvivle på dig selv. På Camp Sprog&Sport har vi fokus på, at alle deltagere skal have succesoplevelser. Vi mener ikke, at en succesoplevelse bør være at nå et fælles fagligt mål for alle campdeltagere. Vi dyrker, at succesoplevelser bør være den enkeltes faglige og personlige udvikling.

Fællesskab:

Fællesskab er en af grundstenene hos Camp Sprog&Sport. Derfor fokuserer vi på at skabe et godt og solidt fællesskab på campen, hvor alle føler sig godt tilpas. Da vores undervisningsform er bygget op omkring, at man lærer bedst med hinanden, er et godt fællesskab på sprogholdene rigtig vigtigt. Både i og uden for undervisningen er instruktørerne opmærksomme på, at alle skal være en del af fællesskabet. Derfor vil der altid være instruktører, som er klar til at spille spil, hyggesnakke eller noget helt tredje.

LÆRINGSGRUNDLAG

Camp Sprog&Sports læringsgrundlag kan ses som en skammel med tre ben. De tre ben, som danner læringsgrundlaget er: Social læring, erfaringsbaseret læring og sproglig tryghed. Kort beskrevet tror vi på en læringsstil, hvor du sammen med nye venner forbedrer dig i fremmedsprog ved at eksperimentere med sproget i forskellige spil og lege. Alt dette foregår i et trygt læringsmiljø, hvor ingen behøver at være nervøse for at skulle gøre deres bedste.

  • Social læring

    • Ifølge social læringsteori opstår læring mellem mennesker. Derfor vil du på Camp Sprog&Sport forbedre dig i sprog sammen med dine venner. Der vil være fokus på, at du får lov til at bruge sproget og ikke kun lære om det. Sprog er et socialt fænomen, og derfor bør det også læres socialt.
       

  • Erfaringsbaseret læring

    • Ifølge erfaringsbaseret læring opstår læring gennem konkrete oplevelser/erfaringer og refleksioner over disse. På Camp Sprog&Sport er vores undervisning inspireret af denne teori. Dvs. at du skal ikke kun sidde ned på en stol og høre på en lærer, men du skal ud og prøve at bruge dit sprog i forskellige spil og sjove aktiviteter. Undervisningen er bygget op således, at du først får en kort gennemgang af det sproglige fokus, hvorefter du skal ud og bruge din nye viden i sjove aktiviteter. Derefter samler vi op på, hvad du har lært i aktiviteten. Således sikrer vi en høj faglig udvikling uden kedelig, stillesiddende undervisning.

 

  • Sproglig tryghed

    • Vi har efterhånden hørt mange lærer sige til deres elever: ”Du skal ikke være bange. Bare prøv at sige noget”. Selvom denne kommentar har de bedste intentioner, er det sjældent nok. Camp Sprog&Sport har fokuseret meget på fremmedsprogsangst (ængsteligheden for at tale et fremmedsprog). Derfor ved vi, hvor stor en betydning tryghed har for fremmedsprogsindlæring. Der skaber vi et trygt læringsmiljø, hvor alle kan gøre deres bedste uden at skulle være nervøse.

  • Innovativ sprogundervisning:

    • Vi tror på, at sprogundervisning ikke behøver at betyde, at du skal sidde på en stol og høre på, at læreren snakker. Det er vigtigt for os, at du får lov til at eksperimentere med sproget.

Kochsgade 31D

5000 Odense C

+45 22 50 05 06

info@campsprogogsport.dk

CVR: 40970126

Copyright © Alle rettigheder forbeholdt Camp Sprog&Sport, 2020. 

  • White LinkedIn Icon
  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon